Let's take a swim - Frederik

Tid: 15:23
Sted: Shadow falls
Vejr: Solskin og varmt
Omgivelser: Fredsommelig og tomt
Dag: Lørdag
Påklædning: http://www.theplace2.ru/archive/rosie_huntington/img/V263536_enl.jpg


Clarice havde begivet sig afsted på en gåtur, da det dejlige vejr havde været forfristende til at hun ville sidde indenfor. Hun var overrasket over at hun ikke havde mødt andre som havde fået samme ide. Hun havde fundet hendes sommerkjole frem og var derefter begivet sig afsted. Hun var gået til vandfaldet for at se om nogle var blevet fristet til at tage en dukkert eller dyppe tæerne i det kølige vand. Men endnu engang var hun blevet overrasket over at ingen lod til at være ude for at nyde det pragtfulde vejr.
Et lille smil lå på hendes læber. Hun sad på græsset til vandet, med knæene trukket op og armene skråt bagud for at holde sig halvt siddende. Varmen fra solen gjorde hende helt afslappet og samtidig gav det hende lyst til en lur, men det ville være synd at spilde vejret på en lur. Hun lod de blå øjne glide rundt uden at få øje på andet en få fugle som sad rundt i træerne. Hun lod blikket flyve hen på vandfaldet og en trang til at hoppe i vandet slog ned i hende og et muntert smil bredte sig på hendes fyldige læber. Hun vippede hendes små sandaler af og rejste sig op og gik hen til vandet. Hun løftede op i den lange kjole da hun stillede sig i vandkanten og lod vandet skvulpe op over hendes fødder. Det var koldt på en forfriskende måde og kort lod hun blikket glide rundt.
Med en let bevægelse trak hun kjolen op over hovedet og afslørede hendes sorte bh og de små matchende trusser. Hun foldede kjolen sammen og smed den fra sig, så den ikke ville røre vandet. Langsomt gik hun ud i vandet og holde vejret mens hendes krop vendte sig til temperaturen. Hun lod en hånd glide ned over hendes flade mave, mens hun gik ud. Da vandet nåede hende til navlen, lavede hun et lille spring og forsvandt under vandet.

Påkædning: Clicky click!

Det gode vejr dragede sikkert mange udenfor.. Den eneste grund til at Frederik havde rejst sig op fra sengen var at solen havde skinnet lige i hans ansigt mens han lå, og tog en lur. Så kunne man ikke rigtig andet end at stå op, og gå udenfor. Solen fristede jo en. Han havde fornylig mødt en pige ved navn Pernille... Sær, underlig, genert, men meget sød pige. Han havde fortalt sin fortid til hende, men kun fordi der var mulighed for endnu en ven... Men, på en måde ville han gerne forføre hende, men kun fordi hans følelsesløse-jeg ville have det.
Han gik hen imod vandfaldet. Det var lørdag. Fridag! Alle elskede da lørdage. Eftermiddagen var rar. Solen skinnede vidunderligt. Da han nåede vandfaldet kunne han se til sin overraskelse en kjole. Han så forundret på kjolen, og så udover vandet.
Han rynkede lidt på panden, og satte sig ned. Han så udover vandet for at finde ud af hvem ejerkvinden til kjolen var... I sit stille sind håbede han det var Clarice. Hun havde været i hans tanker en del.

//Kort svar, min krea er lidt gone xD

Clarice skød langsomt op af vandet, da hun ikke længere kunne holde vejret. Hendes hør sendte vand bagud, da hun slog med hovedet, for at det ikke skulle klæbe sig til hendes ansigt. Hun smilede da hun tog en dyb indåndig for at få vejret igen. Hun sparkede lidt med benene for at holde sig oppe over vandet. Uden at kigge ind på land, vendte hun sig og lod sig flyde på ryggen mens hun brugte armene til at komme længere ud. Hun lukkede øjnene og nød solens varme stråler mod ansigtet og på kroppen. Vandet føltes ikke længere koldt om hende og gjorde blot sådan at hun ikke blev for varm i solen. Hun frygtede ikke at blive solbrændt, hun blev det ikke så let og var altid blevet overrasket over hvor let nogle blev solbrændt.

Frederik sukkede svagt, og satte sig i skrædderstilling. Han lukkede øjnene, og ventede. Da han hørte nogen komme op af vandet, åbnede han øjnene... Og hans håb blev til glæde. Han smilede stort da han så Clarice. Han lagde hovedet lidt på skrå, og betragtede hende.
Så smuk som hun var... Det var ikke til at holde ud at han ikke kunne kalde hende for hans. Han havde bare lyst til at holde hende ind til sig, og beskytte hende... Men hvad kunne true hende? Ingen. Han betragtede hende i lidt tid inden han rømmede sig.
"Hej Clarice." Han smilede høfligt, og rejste sig op.

Det tog lidt til før Clarice registered at der var en som hilste på hende, også at den som hilste havde en velkendt stemme. Hun begyndte at sparke i vandet, så hun ikke længere lå på ryggen og hun vendte sig så hun kunne se om hendes genkendelse af stemme havde været rigtigt. Et muntert charmerende smil dukkede op på hendes læber, da det var Frederik som sad og betragtede hende. "Hej charmetrold" hilste hun smilende og bevægede forsigtigt hendes arme i vandet, for at hjælpe med at holde hende oppe over og i balance. Hun lagde ikke an til at svømme ind til ham, hun var ikke genert og ville ikke sige noget til at han så hende i undertøj, men hun havde ikke lyst til at komme op af vandet, da det var dejligt og også da det havde været længe siden hun have fået en svømmetur i søen. Hun vinkede af ham, for at få ham i også.

Frederik smilede skævt da hun opdagede ham. Han så lidt på det vand der var om hende, og kunne hurtigt regne ud, også på grund af kjolen, at hun kun havde undertøj på. Han sukkede lavt, og så rundt. *Oh my...* Tænkte han om det med undertøjet. Han så hen på hende, og smilede høfligt. Han så på hendes kjole, og skævede så mod hende.
Han hævede et øjnebryn da hun viste tegn til at han skulle hoppe i... Han tøvede ikke ét sekund. Han tog læderjakken af, og bukserne. Strømperne, og skoene røg også væk. Til sidst havde han kun de sorte boksershorts på. Han løb ud i vandet, og hoppede i med hovedet først.

Clarice grinnede af at han så hurtigt besluttede sig for at springe i vandet på hendes opfordring. Langsomt svømmede hun i mod ham, for at se om det kunne passe med at hun ville være henne ved ham når han kom op fra vandet igen. Hun stoppede op og begyndte at træde vande, da hun kunne se ham fra overfladen og ventede på at han kom op igen.

//Sry kort svar, krea svigt

Da Frederik var meget, tryk på meget, atletisk var han en fantastisk svømmer. Han dykkede helt ned til bunden, og berørte den. Han skyndte sig op igen. Han kørte hænderne igennem håret da han var nået op, og smilede charmerendet til hende. Det kølige vand var behageligt med den skinnende sol.
"Hvorfor er du dog her helt alene?" Han så spørgende på hende.

"Det er et godt spørgsmål"svarede hun med et charmerende smil og lod sig flyde på ryggen og bevægede sig langsomt ud igen, med små bevægelser med hendes arme. "Der var åbenbart ingen som havde lyst til en gåtur" tilføjede hun smilende, da hun lukkede øjnene og bare nød solens varme stråler på hendes hud. "Men jeg kan jo også spørge hvorfor du er her alene og ikke er ude og score nogle piger?" spurgte hun med en drillende og muntert stemme og åbnede kort øjnene for at se hen i mod ham.

Med et drillende, og charmerende skævt smil gled han ned under vandet igen. Da han kom op igen var han tæt på hende. Han lagde en hånd på hendes ryg. Han kærtegnede pirrende hendes ryg. Han smilede charmerende. Han nikkede til hendes svar. Hans hånd gled op til hendes mave, og kærtegnede hendes mave i stedet. "Jeg har ikke scoret nogle piger i lang tid." Rettere sagt; siden han mødte hende. "Og, jeg havde brug for at gå en tur." Han smilede skævt.

Clarice kunne ikke lade være med at smile muntert da han kærtegnede hans ryg og derefter mave. Hun havde aftalt med sig selv at hun ikke skulle flirte for meget med ham, da det lod til at han ikke helt kunne styre det og hun ville helst ikke gøre ham ked af det.
"Er du ved at miste charmen da?"spurgte hun drillende og åbnede øjnene og kiggede smilende på ham. Hun begyndte at træde vande igen og svømmede stille baglæns ind mod breden, med blikket rettet ud mod ham.

Frederik havde et stort problem.. Han kunne simpelthen ikke lade hende være. Han vidste ikke om hun kunne se, eller mærke på ham ud fra hans opførsel, at han var ... Vild, lun, forelsket i hende, hvad man nu ville kalde det. Han så på hende med et skævt smil.
"Måske... Det ved jeg ikke." Han så lidt ned. Han så hen imod hende, og smilede skævt. Et strejf af beundring var i hans øjne. Han så dog hurtigt væk igen.
"Blev vandet for koldt?" Han så drillende på hende.

"Overhovedet ikke"svarede hun med et muntert smil. Hun syntes ikke at vandet var for kold, hun ønskede bare ikke at han kom for tæt på, da det ville fører til flirt og det lod til at han fortryd det hver gang og det ønskede hun selvfølgelig ikke at han gjorde, selvom det ikke var alvorligt ment fra hendes side. Vandet var lidt over en meter dybt hvor hun var nu og hun kunne lige nå bunden med tæerne. Hun lod sig flyde igen på ryggen. Hun havde planlagt at lægge afstand til ham hver gang han kom for tæt på, men også lidt for at drille hans ego som player.

Hvorfor svømmede hun væk fra ham? Var han virkelig så irriterende? Han så lidt ned, og prøvede at smile lidt. Det lykkedes ikke så godt. Han så på hende igen.
"Okay.." Mumlede han.
Han sukkede lavt, og lukkede øjnene. Han lod sig synke ned i vandet, og helt ned til bunden. Der blev han i nogle minutter... Han tænkte.

Clarice undrede sig over at han forsvandt under vandet så længe, hun svømmede hen til det sted han var dykket og trådte vande i lidt tid mens hun forsøgte at se ned til bunden. Hun overvejede om han var sur eller ked af noget, så efter lidt tid lod hun sig synke ned under vandet og dykkede langsomt ned til ham. Hun ville ikke kunne holde vejret så længe som ham, men hun kunne nå næsten helt ned til ham, og se om han levede, før hun svømmede op igen. Hun sugede luften dybt ned i hendes lunger, da hun kom op.

Frederik så op, og fik øje på hende da så ned efter ham. Han så bare ned i det sand der var i bunden af søen. Han berørte kort sandet, og tegnede et lille hjerte. Han kørte dog hurtigt en hånd over det så det forsvandt da hun dykkede lidt ned. Han så roligt op på hende. Han svømmede op igen, og så på hende.
"Hvad så?" Han lagde hovedet lidt på skrå, og kørte en hånd igennem håret for at få håret væk fra ansigtet.

"Faldt du i søvn?" spurgte hun med et muntert smil og ville have lidt gang i ham igen. Hun var dog begyndt at fryse lidt, da solen var gemt bag en sky, som dovent gled af sted, da vinden stort set ikke kunne mærkes. Hun smilede mens hun langsomt svømmede baglæns mod breden. Hun kunne sidde lidt oppe på land, mens solen var gemt væk, vandet blev lige lidt for kold til hende når det lå hen i skygge. Hun sendte ham et charmerende smil før hun vendte sig om og svømmede ordentlig ind mod breden, med det samme hun kunne rejste hun sig op og gik det sidste stykke ind på brede hvor hun drejede rundt og smed sig i græsset, med ansigtet mod vandet.

Frederik trak på den ene skulder, og så roligt på hende. Han rystede lidt på hovedet. "Nej..." Mumlede han som svar, og smilede skævt samt uskyldigt. Han sukkede dybt, og fulgte hende med øjnene. Selvom det var koldt betød det ikke så pokkers meget for ham...
Men han fulgte med hende alligevel. Han stod bare op, og gik rundt i ring lidt væk fra hende. Tænke tænke tænke... Han skulle tænke... Skulle han bare give op? Et år... Han sukkede lavt. Han ville ikke kunne vente et år... Men hvis det var det der skulle til...

Clarice lagde sig helt ned og trak vejret gennem næsen, mens hun lukkede øjnene. Hun lyttede til Frederik som gik rundt i ring lidt fra hende. Hun undrede sig over hans opførelse, og overvejede om det var endnu en personlighed, han led i hvert fald af humørsvinger. Hun rystede svagt af kulde, men ikke noget som hun ville dø af og så snart solen ville komme frem igen, ville hun hurtig få varmen igen.
"Frederik er der egentlig noget galt?" spurgte hun efter noget tid og satte sig halvt op med hænderne i jorden skråt bag hende. Hun drejede hovedet i retning af ham og lagde hovedet på skrå. Selvfølgelig havde hun ikke regnet ud at han var forelsket, i hendes verden blev man ikke så hurtig forelsket da man skulle være helt sikker. Sådan havde det altid været og måske en grund til at hun aldrig havde nået at få et rigtig forhold til en dreng.

Det var da utroligt. Han så kort hen på hende, og kunne bedømme at hun frøs. Han sukkede svagt, og så lidt rundt. Han stivnede over hendes spørgsmål. Han vendte sig om mod hende, og smilede skævt. HAn lagde hovedet lidt på skrå.
"Nej, nej, der er ikke noget galt." Svarede han roligt.
Han var holdt op med at gå rundt i ring, og så nu ud på vandet.
"Hvad skulle der være galt?" Mumlede han svagt, og lukkede øjnene.

"Du virker bare anspændt? Mindre selvsikker end sidst vi mødtes"sagde hun med et muntert smil. Dette var jo faktisk kun deres andet møde, og selvfølgelig kendte hun ham ikke helt og kunne derfor ikke vide hvordan hans personlighed skiftede til. Hun vendte ansigtet op mod himlen, med lukkede øjne da solen begyndte at komme frem fra sit skjul. Det hjalp med det samme på kulden som havde sat sig i det yderste af hendes hud og varmede hende stille op, og samtidig tørrede det hende. Hun satte sig helt op, uden at vende ansigtet ned af, og kørte så hånden gennem det våge hår, som endnu dryppede lidt.
Hun åbnede øjnene og drejede sig mod ham, mens hun stadig blev siddende og sendte ham et venligt smil. Hun overvejede om hans opførelse skyldtes at hun sad i undertøj, men ud fra hans opførelse fra da de lige havde mødt hinanden, havde han ikke virket som typen som blev genert ved den slags syn.

Anspændt? Mindre selvsikker? Hm.. Han havde kun to personligheder, den med følelserne, og den uden følelserne. De var begge to helt vildt irriterende, syntes han. Hvis det stod til ham ville han bare vende alt ryggen for at undgå yderligere problemer. Det ville være lettest for alle parter, altså alle i hele skolen. Han sukkede svagt, og så på hende.
"Tja... Måske fordi at jeg ikke har lyst til at være så selvsikker..." Han smilede lidt. Han så væk fra hende igen.
Det var slet ikke på grund af hun kun sad i undertøj, det havde han set mange gange, altså ved andre piger. Han lukkede kort øjnene.

"Ikke det? Du var ellers god til det"sagde hun smilende og rejste sig op. Hun fejede lidt græs af bagdelen med hånden, inden hun gik i retning af hendes kjole. Hendes ud var tør, men hendes undertøj var endnu fugtigt, men det gjorde hende nu ikke så meget igen, men det kunne komme til at irritere uden at gå rundt med vådt undertøj.
Hun samlede kjolen og rystede den kort, for en sikkerhedskyld, så der ikke sad noget skidt på den. Hun trak den over hovedet og løftede kort på det våde hår så det ikke sad i kjolen. Hun stak hænderne om bag sin ryg, for at åbne hendes bh, som hun derefter tog af og smed på jorden. Hendes kjole var tynd, men man kunne i det mindste ikke se i gennem. Hun trak også trusserne af. Hun tænkte at det ikke gjorde noget når hendes kjole var så lang som den var. Hun samlede undertøjet sammen og lagde det pænt på græsset, så solen kunne tørre det.
Hun vendte sig derefter i retning af Frederik og vippede hovedet til siden så håret hang ud over hendes skulder, hvorefter hun gav sig til at rede det med hendes fingre, for at få lidt orden på det. Hendes hår havde altid fået en smule krøl i sig, når det var fugtigt og så småt var ved at tørre.

God til at være selvsikker? Hrmpf... Han sukkede dybt, og så lidt ned. Hvad nu... Han fik lyst til bare at gå... Men så alligevel, ville han gerne blive. Han så kort hen imod hende, og rynkede panden lidt.. Tog hun lige sit undertøj af?! Han så lidt overrasket på hende. Hvorfor nu det? Så fandt han hurtigt ud af det. Han smilede lidt.
"Hm.." Han så lidt rundt. "Nogen aftaler i aften?" Han så spørgende på hende, og lagde armene over kors. Han lagde hovedet lidt på skrå.

//Kort svar, so sorry ^^'

"Jeg har ingen planer foreløbig"svarede hun med et muntert smil. Hun vidste at de fleste drenge ville blive lidt underlige når man tog undertøjet af, men han så jo sådan set ikke noget. Hun rettede sig op igen og rystede håret så det faldt ordentligt ned omkring hendes skuldre. Hun havde flere gange overvejet at klippe det lidt kortere, men hun havde nu aldrig kunne få sig selv til det. Hun havde altid haft langt hår og kunne godt lide at sætte det op lidt forskelligt engang i mellem.
"Har du selv nogle planer?"spurgte hun med et smil og gik langsomt hen mod ham. Hun vidste at hun plejede at ende med en løbetur om aften, når vejret var så godt som det var nu. Men hun løb kun hvis hun ikke havde andre planer for sig.