Nice to meet you... Clarice?

Clarice blinkede flirtende og sødt, da han trådte væk fra hende, hvilket ikke gjorde hende noget. Hun elskede som sagt en god flirt, og blev ikke skuffet når modparten gav op. Nogle kunne bare ikke blive ved så længe som hun, og typisk gav de op for at gå videre til en som var lettere og som de hurtigt kunne gøre blød i knæene.
"Skatter havde jeg mistet min skønhed var du allerede smuttet" sagde hun drillende og trådte til siden og gik forbi ham, for at gå hen til stien igen. Hun havde ikke haft planer at blive ude i skoven hele dagen, og hun kunne jo lige så godt begynde at begive sig tilbage, med eller uden ham som selskab. Hun regnede med at han gik på skolen så fulgte han ikke med ville de sikkert støde ind på hinanden endnu engang hvis de befandt sig det samme sted, på det samme tidspunkt.

Frederik hævede et øjnebryn da hun begyndte at gå. Han grinede blot, og rystede på hovedet af hende. Han lagde armene over kors, og betragtede hende først imens hun gik væk... Indtil det føltes som et spark at hans følelser kom op til overfladen igen. Han gik roligt efter hende, og med et stod han ved siden af hende, og fulgte med.
"Undskyld, jeg.." Han kløede sig i nakken. "Gjorde jeg dig utilpas?" Han så spørgende på hende. Han bed sig nervøst i underlæben.
Ja... Når han var følsesløs ragede det ham intet om en var ked af det, men når de var fremme var han parat til at trøste vedkommende der græd med åbne arme.

Clarice stoppede op midt i et skridt og hævede kort det ene øjenbryn af hans skiftede adfærd. Hun havde ikke lige regnet med den ændring, men det var sikkert en del af det spil han kørte med piger, som kunne stride lidt imod hans charme.
"Utilpas? Der skal meget mere til min søde ven" sagde hun med et latterfuld muntert stemme og rystede svagt på hovedet af ham. Hendes blå øjne hvilede på hans nervøse bid i underlæben og overvejede kort hvordan det kunne hjælpe ham at spille nervøs. Ud fra hans opførelse fra tidligere, regnede hun ikke med at han overhovedet kunne blive nervøs eller genert, stort set som hende selv. Hun havde altid haft selvtillid og især når det kom til drenge.
Hun sendte ham et venligt smil, og gik lidt udfra at deres flirteri var lagt midlertidig på hylden.

Det var ikke en del af et spil, det var bare sådan han var. Han 'skiftede' humør. Han havde flere personligheder, det var forskelligt om hvem man kunne lide af dem. Tydeligvis kunne Clarice lide den uden følelserne. Det var ikke særlig svært at gennemskue.
"Okay." Det hele føltes akavet lige pludselig. Han begravede hænderne i læderjakkens lommer, og sparkede til en sten mens han så ned. Han smilede charmerende.
"Hvordan kan det være du er så kostbar?" Han lagde hovedet lidt på skrå, og så spørgende på hende.

//kort svar sorry

Clarice smilede muntert til ham, hun fandt det ikke akavet at stemningen sådan havde ændret sig mellem dem, men det hørte med at hun ikke blev nervøs eller genert. Hun skulle virkelig være vild med en dreng før at hun rødmede, da hun ellers ikke syntes at der fandtes pinlige situationer, da hun jo ellers ikke gik op i hvad andre mente om hende. De kunne mene hvad de ville og derfor kunne hun også mene det hun ville.
"Kostbar?" sagde hun smilende og lod kort blikket flyve op mod himlen. "Man kan sige jeg synes det er underholdene. En hver pige elsker at drenge løber efter en, men mest er det for at gøre det lidt svære for unge mænd som tror at de er alle piger drøm" tilføjede hun drillende og så på ham igen med et charmerende smil på læberne. Hun havde slukket for flirterierne for nu, det kunne jo også blive for meget af den slags. Hun rakte en hånd ud mod ham, som tegn på at han skulle byde hende hans arm.

Frederik sparkede igen til stenen. Han så bare ned, og betragtede jorden. Underholdende at være kostbar? Æh...Han rystede lidt på hovedet, og så på hende igen da hun havde snakket færdigt.
"Søde, på et eller andet tidspunkt gider vi ikke jagte mere, så det er jeres egen skyld hvis vi mister interessen." Han smilede skævt, og en anelse drillende. "Jeg er en hver piges drøm." Han blinkede flirtende til hende med det ene øje.
Han tilbød hendes arm da hun rakte en hånd ud mod ham, og smilede charmerende.

"Det er jeg skam klar over, men det så ved vi jo hvor langt I vil gå for os"sagde hun med et muntert smil. Hun var godt klar over at hun altid havde spillet kostbar forlænge og det var grunden til at hun stort set ingen forhold havde haft og de få hun havde ikke holdt videre længe.
"Og det med at du er en hver piges drøm.. Tja overdrivelse fremmer forståelsen"sagde hun drillende og gav hans arm et kærligt klem, da hun tog hans arm, som han bød frem. Hun elskede at gøre tingene på lidt gammeldags manér på nogle punkter og hun havde altid syntes om denne måde at gå på med en dreng og det var en ven eller en flirt.

Frederik smilede skævt og rystede igen lidt på hovedet over hende. Han så smilende på hende, og sagde blidt; "Vi er villige til at forsøge i en eller to dage, men hvis i bliver ved... Så gider vi ikke." Han blinkede drillende til hende.
"Sandt, men jeg har jo ret." Han smilede charmerende, og så fremad. Hans familie havde været fyldt med gamle traditioner, og manére. Det havde helt svært at huske alt det... Men, nu var forældrene døde. FRederik havde selv slået dem ihjel.

Clarice rystede smilende på hovedet af ham. "To dage, så er det kun for at komme et hurtigt stop forbi sengen" sagde hun med et skævt smil. Hun havde det med at holde unge mænd hen med flirt til hun var sikker på at de ville blive, hun holde af at flirte. Men hun skulle overbevises før det blev andet end en flirt.
"Desuden plejer fyre som mener de er alles drøm, ikke at holde ud særlig længe og jeg ser det som et tegn på at de har give op" sagde hun drillende og puffede til ham med hoften. Hun kunne nu ikke prale med at være blevet særlig længe, hun har endnu aldrig rigtig forelsket sig. Ingen havde kunnet gøre hende helt blød i knæene, hun kunne ikke engang huske at hun skulle være rødmet, som en hver anden forelsket pige ville.

Frederik smilede drillende, og så på hende. Hun havde vel ret. "Sandt, men hvad så hvis de holder fast i en uge?" Han blev der omkring en dag, hvis de ikke gad, jamen så var det synd for dem. "Og, hvorfor virker det som om du ikke vil et hurtigt stop forbi sengen med drenge?" Han hævede spørgende et øjnebryn.
"Jeg giver ikke så let op, hvis jeg mener pigen er værd at vente på." HAn blinkede forførende til hende, og grinede da hun puffede til ham med hoften.
Igen, han havde aldrig været 'rigtig' forelsket. Han søgte trøst ved piger.. At få nogen til at elske ham. Det var det han søgte.
Problemet var bare han ikke elskede dem.

"Min far rendte efter min mor i et år. Man kan vel sige jeg går efter at opnå deres romance, jeg har jo fået den at vide så mange gange, at for mig er det den ægte vare når drengen bliver så længe"svarede hun med et skævt smil. Hende far var død da hun var mindre, men hendes mor havde fortalt historien om hvordan hendes far aldrig havde givet op, selvom hendes mor havde været en stædig ung dame. "Desuden bryder jeg mig ikke om et hurtigt stop, du kan få en flirt, men vil du kun have et hurtigt stop..." sagde hun og rystede smilende på hovedet "..Ja så er du gået godt galt i byen. Jeg er lige så stædig som min mor, har jeg i hvert fald indtil videre fået at vide" sagde hun muntert og klappede ham, men hendes frie hånd, på den arm som hun holde i.
"Men hvis du ikke tror at du kan klare det, kan vi jo altid være venner? Jeg kan være en evig påmindelse om at du ikke er den største trussetrold i verden"sagde hun drillende og blinkede til ham.

Et år?! Gud, hvor måtte hendes mor være stadig! Okay, hvis Frederik virkelig var forelsket så ville han nok følge efter pigen som en lille hundehvalp der ville have opmærksomhed fra et menneske. Men ikke kun et år. Et helt årti, måske mere. Han ville i hvert fald ikke give så let op. Faktisk, han ville slet ikke give op.
"Hov, vent lige lidt!" Sagde han da hun var færdig med at snakke. "Jeg sagde intet om jeg ville have en tur i sengen - selvom jeg gerne vil - men jeg sagde så absolut intet om en flirt?" Han smilede skævt.
"Pfff... Bare fordi man ikke kan få nogle piger, betyder det ikke at man ikke er den største trussetrold i verden." Han rystede lidt på hovedet, og smilede skævt.

Hun kunne ikke lade være med at grine af at han hurtig tilføjede at han egentlig gerne ville have en tur i sengen, men den slags fik man ikke af Clarice sådan uden videre. Det kunne godt være hun flirtede meget, nogle gange for meget, men hun var dog ikke billig, som hun selv ville kalde det.
"Jeg kan godt lide at du har adopteret mit ord"sagde hun med et muntert drillende smil, og gik lidt væk fra emnet. Hun kunne faktisk meget godt lide ham, som han var nu. Hun overvejede kort mulighederne for om han kunne blive en god ven, eller om hans player attitude kunne gøre det svært at have et venskab.. da hun jo selv holde af at flirte. "Men hvis det gør dig glad skal jeg nok lade som om jeg selv mener at du er en af verdens største trussetrold" sagde hun med et muntert smil og blinkede til ham.

Frederiks skæve smil udviklede sig til et charmerende. Han så en anelse blidt på hende. Han ville ikke prøve på noget hun ikke ville, han respektrede skam at hvis en pige ikke ville. Men, han ville alligevel sige han gerne ville. Så var det jo sagt, hvis nu pigen ombestemmede sig.
"Det er da et godt ord? Selvom jeg så absolut ikke ligner en trold." Han blinkede drillende til hende. Hun virkede som en fin pige, så... En flirte-ven kunne skam godt gå an, hvis det var hende. Hun skulle dog bare være forberedt på hans 'personligheds skift'. Hvis han var uden følelser var han straks mere direkte om hvad han ville have, og godtagede intet nej. Med følelserne lagde han skam ikke skjul på det, men havde dog respekt for det.
"Lade som om? Søde, hvis du gav mig en chance, så ville du se jeg er den største trussetrold i verden." Han smilede en anelse forførende, dog blandet med lidt drilsk.

Clarice kunne ikke lade være med at klukke af ham. Hun stoppede og trak svagt i hans arm for at han også skulle stoppe op sammen med hende. Hun løftede sin frie hånd og kneb ham drillende i kinden. "Du er da så meget en cute lille trold!" sagde hun drillende og smilede stort til ham. "Så jeg kan vel give dig en lille tiny chance for at bevise at du er en trussetrold, nu hvor du jo i hvert fald er en trold" sagde hun smilende og klukkede muntert af ham. Hun havde noget med at drille andre, og selvfølgelig gjorde hun det ikke for at gøre nogen ondt, og kunne hun se at det gjorde ondt på den anden stoppede hun selvfølgelig med det samme og gjorde det godt igen. Men indtil videre virkede Frederik som en fyr, som i hvert fald kunne holde til lidt drilleri.

Frederik så bare fremad, og blev derfor lidt overrasket over at hun trak i hans arm da han ikke havde forventet det. Han så spørgende på hende, og rynkede panden da hun kneb ham drillende i kinden. Han grinede lavt over hende. "Jeg er ikke cute, fine ven," mumlede han, og stak underlæben ud. Han lavede nogle hundeøjne, så godt han nu kunne. "Jeg er heller ikke en trold... Men tak!" Han grinede lavt. Han var vant til at selv at drille, så det gjorde ham ikke noget. Han stod lidt tættere på hende. Han blinkede drillende til hende, og strøg blidt en hårlok om bag hendes øre. Han smilede skævt, og charmerende.

"Så lidt" sagde hun med et smil spillende på læberne, samtidig med at hun løftede hånden og trommede med tre fingre på hans hånd, som han brugte til at stryge hendes hårlok om bag øret. "Men jeg synes nu at charmetrold passer aller bedst til dig" sagde hun kærligt med et venligt glimt i de blå øjne. Hun havde det med at se det positive i andre folk, selvom nogle ting ved dem ikke var perfekte, hun havde dog hørt at det lå til hekse at elske andre på trods af deres fejl, så hun havde en ide om at det var derfor hun havde det så let med andre uanset hvilken type de var.
Hun begyndte at gå stille igen, og trak endnu engang blidt i hans arm for at han skulle følge med hende igen.

En lyst til at kysse hende var der, men denne gang måtte hun selv finde ud af det. Følelserne var fremme, han ville ikke kysse hende medmindre hun selv ønskede det. Han smilede charmerende da hun trommede tre fingre på hans hånd. Han lagde hånden på hendes kind.
"Charmetrold? Det passer nok lidt bedre." Han smilede bare mere charmerende. Der var nærmest intet godt i Frederik... Mente han selv. Han var en morder, og det havde han accepteret. Han så blidt på hende.
Han så undrende på hende da hun begyndte at gå videre, og trak i ham,
"Hvor skal vi hen?" Han fulgte roligt efter hende.

"Det er i hvert fald mere charmerende end at være en trussetrold"sagde hun med et muntert smil og klappede ham på armen, som hun holde i. Hun kunne lide den måde de gik på nu, også stemningen, det var hyggeligt. "Jeg tænkte at jeg ville føre dig tilbage til skolen"sagde hun smilende og trak ham kort ind mod hendes side. "Med mindre du har en ide til et andet sted hvor du gerne vil hen?"spurgte hun smilende og skævede kort op mod himlen, hvor dovne skyer drev af sted. Kort gled tanken om hvad klokken mon var blevet gennem hende.

Frederik kunne kun give hende ret. Han nikkede langsomt. "Meget mere charmerende. Det ville også være pinligt hvis du råbte trussetrold efter mig i fuld offentlighed..." Han sukkede lavt, og grinede blidt. Han så smilende på hende. Han nikkede til hendes svar og smilede af at hun trak ham hen til hendes side. Han så drillende på hende.
"Niks. Jeg har ingen ide. Men jeg gætter på du ikke bare vil sige farvel eller vi ses henne ved skoven?" Han så en anelse bedende på hende.
Klokken var vel snart omkring aftensmad. Frederik var ikke... Sulten. Han så lidt fraværende fremad.

"Det kunne sikkert blive pinligt alligevel"sagde hun klukkende og smilede muntert til ham. Hun havde aldrig været speciel god til alkohol og var hun i humøret til det, gik drinksene bare der ud af. Hun havde hver gang efter en druk fest, været glad for hun aldrig var vågnet op et fremmed sted, men hun havde også altid været god til at slæbe en veninde med som kunne holde øje med hende.
"Jeg vil lade dig bestemme hvad vi skal nu, og vi skal et andet sted hen eller om det bliver et vi ses"sagde hun med et blidt smil og så venligt på ham. Hun var egentlig ikke specielt sulten, men hun havde aldrig været typen som spiste videre meget når det kom til stykket. Dog spiste hun ikke for lidt, hun har i fantastisk form, men det skyldtes måske mere hendes glæde ved at løbetræne.

Frederik var usikker om vampyrer kunne blive fulde, han havde aldrig tjekket det. Men han havde drukket alkohol, og været til fest, dog mest på grund af at han altid var følelsesløs når han var til fest.
"Det ville det helt sikkert." Han smilede skævt. Han så igen lidt fraværende ud foran sig. Han sukkede dybt, og så lidt ned. Han blev dog revet ud af sin verden da hun snakkede til ham.
"Hm.. Jeg vil ikke sige vi ses, men jeg ved ikke hvor vi skal tage hen eller lave.." Det var søndag. En fest var udelukket.. Han kløede sig lidt i nakken.
"Måske.. Kunne vi tage hen til en af vores hytter? Ingen bagtanke, jeg sværger." Han smilede skævt.

Hun smilede til ham mens hans snakkede, hun tænke at hun ikke ville gøre videre med om hvor vidt det kunne blive pinligt om hun var fuld, da hun faktisk ikke var typen der uddelte historier om sig selv fuld. Hun havde haft veninder nok som kunne udbrede dem, om de havde været sande eller ej, havde egentlig været lige meget for hende.
"Hvis det er uden bagtanker vil jeg meget gerne, men jeg tænker at Lissette og Zafira sikkert er i hytten, så skal vi tage din?"spurgte hun med et venligt smil. Hun vidste godt at hun talte om sine roommates som om alle ville vide hvem de var når de hørte deres navne. Men selvfølgelig kendte ikke alle hinanden på skolen, den var jo stor og ikke alle snakkede jo lige godt sammen.

Lisette? Zafira? Dem kendte han allerede. Han syntes om dem begge, søde piger. Men, han behøvede jo ikke at fortælle hende at han kendte dem, vel? Nej. Det gik nok.
"Det kan vi godt. Jeg regner med at Arason er ved sin kæreste, og nathan... Er der nok ikke." Han smilede høfligt, tog hendes hånd, og trak hende hen imod hytten. Han åbnede døren, og så ind. Der var mørkt. Han tændte for lyset, og fællesrummet blev lyst op. Sofaerne og alt det der var i en hytte var der. Frederik slap hendes hånd og gik ind. Da hun var gået ind lukkede han døren, og gik lidt længere ind i fællesrummet.
"Velkommen til paradis!" Han grinede let, og smilede skævt til hende.

Hun nikkede venligt, da han forklarede hvor de forskellige ville være henne af. Hun havde aldrig helt styr på hvor pigerne i hendes hytte var henne af om aftenen, men hun havde det med at komme lidt sent tilbage til hytten om aftenen. Hun kunne lide at sidde og hyggesnakke nede i spisesalen med nogle af de andre.
Hun fulgte med ham, da han førte hende afsted mod hans hytte. Et muntert smil spillede på hendes læber, hun regnede ikke med at tænde særlig meget for flirteriet igen, hun ville se hvor meget til hyggesnak han var. Nogle havde ikke så let ved at finde på et emne, eller opretholde en samtale når det kom til hyggesnak. Hun fulgte pænt indenfor og smilede af deres hyggelige hytte, den lignede selvfølgelig den hun selv boede i, men det overraskede hende nu ikke. "Tak Tak" sagde hun smilende og klukkede muntert af ham. Hun kunne lide ham sådan her, desuden kunne det være anstrengende at holde drenge hen i en flirt, som alligevel ikke førte til noget.