Nice to meet you... Clarice?

S: Skoven.
O: Træer, og stier.
T: Eftermiddag.
V: Sol.
Dag: Søndag
Årstid: Sommer
Påklædning: Plus sorte converse.


Frederik hoppede let ned fra træet, og landede midt på stien. Han kørte en hånd igennem håret. Denne dag havde han fået pakket følelserne ned, men om han var kold, eller flirtende, ja det var altid spørgsmålet om hvem han snakkede med.
Han rettede sig op, og så rundt. Han trak læderjakken yderligere om sig, og begravede hænderne i dens lommer. Han smilede skævt, og gik lidt langs en af stierne. Han så igen rundt. Han havde en følelse af at der var en anden i skoven...
Men, han kunne ikke se andre. Nogle fugle lettede fra et træ, og han så efter dem. Så stoppede han op.

Påklædning: +

Clarice havde hurtigt besluttet sig for en gåtur i skoven, da hun havde opdaget hvor dejligt et vejr det var og det havde en da lokket hende til at lade jakket blive i hendes hytte. Hendes hud trængte til noget farve efter vinterens mangel på sol og varme.
Hun trissede stille ind i skoven og havde på ingen måder travlt, med at få overstået hendes lille hyggetur. Det var køligt at gå i skyggerne fra de mange træer, men ikke noget som man ville dø af, med mindre man var sart og det var ikke noget man kunne kalde Clarice. De charmerende blå øjne gled langsomt rundt mellem træernes stammer, mens hun lyttede efter andre. Hun elskede selskab og syntes at hun trængte til lidt nu. Hun havde ikke tænkt på at spørge om nogle ville med, da hun havde begivet sig afsted. Den friske brise tog blidt i hendes løse hår og kærtegnede hendes hud. Et smil lå på hendes fyldige læber og afslørede hendes humør.
Hun var sjældent i andet end godt humør, eftersom der skulle meget til at ændre det.

Noget væk kunne Frederik se en pige der gik alene hen af stien. Han smilede skævt. Han fulgte lidt efter hende, dog helst stille. Han havde stadig hænderne begravet i læderjakkens lommer. Han lagde hovedet lidt på skrå, og betragtede hende lidt. Solens stråler skinnede ned i hendes hår, og resultatet af det var; Diamanter. Jep, diamanter. Blondt hår, og sol? Det skinnede som diamanter. Smukke diamanter.
Frederik gik lidt hurtigere, og stod lidt efter ved siden af hende, og smilede skævt. Han så venligt på hende.
"Hej." Han lagde hovedet lidt på skrå.

Clarice havde bemærket en som gik efter hende, dog vendte hun sig ikke om eller sagde noget. Stille fortsatte hun ad stien, hendes fart ville tillade alle at indhente hende hvis det skulle være. Hun regnede med at hvis personen bag hende havde lyst til at gå med hende, ville denne ændre sin fart når den nåede op til hende.
Hendes smil blev skævt og muntert, da hun ud af øjenkrogen opdagede at hendes selskab vist nok var en ung mand, som havde et udseende som kunne få flere piger til at længes efter ham. Da han hilste drejede hun ansigtet mod ham og sendte ham et fortryllende smil. "Hej" hilste hun med en fin stemme og fortsatte med at gå i hendes rolige gang.

Frederik tog hænderne op fra læderjakkens lommer, men puttede dem så i stedet i bukselommerne. Han lagde hovedet lidt på skrå, og betragtede hende med blide øjne og et skævt smil. Han fulgte roligt efter hende. Vampyrer var hurtige, så uanset hvor meget hun løb ville han stadig kunne indhente hende. Ikke at han ville gøre hende noget. Det fortryllende smil hun sendte ham fik ham bare til at smile charmerende. Pigen var meget smuk, ja. Men der skulle også personlighed med i købet for at få ham til at blive blød i knæene, og det havde ikke lykkedes en pige i meget lang tid.
"Hvordan kan det være du går her, helt alene?" Spurgte han blidt, og så spørgende på hende.

"Man kan vel sige jeg ventede på Prins Charming skulle komme riddende forbi på hans ædle ganger" svarede hun med en charmerende drillende stemme og skævede igen til ham, med et glimt i øjet. Hun holde af at flirte, men hun gjorde det mest for morskabens skyld og selvfølgelig stoppede hun hvis hun kunne se at det ville gøre modparten ondt. Hun var ikke typen som faldt for alle og en hver, i det hele taget havde hun aldrig været rigtig forelsket, i hvert fald ikke som en rigtig forelskelse blev præsenteret i film.
"Kan jeg spørge hvad du selv laver her alene? Jeg går ud fra at det ikke er af samme grund som jeg" spurte hun med et drillende smil og lod blikket glide kort ned over hans krop. En ung mand som gik med bar mave, var i hendes hoved en som var sikker på sig selv og som sikkert også troede at han var alles drøm, og måske var han det også. Men Clarice skulle nok lade det komme an på en prøve.

Hvis man ønskede en flirt var det Frederik man skulle komme til. Han elskede at flirte, specielt når han var følsesløs. Men, hvis man kom ind under facaden han havde når han var følsesløs blev følelserne trukket frem igen. Han grinede lidt. En hæs, og charmerende latter.
"Hm... Kunne jeg gå an til at være Prins Charming, bare uden hesten?" Spurgte han charmerende, og smilede drillende.
Alt det med forelskelse... Ja, det var noget Frederik længe ikke havde prøvet. Havde han overhovedet været forelsket? Måske kun et par crush... Intet andet. Gættede han på. Han var lidt usikker omkring det.
"Jeg går mig bare en tur." Han trak på den ene skulder. "Nej, det er ikke af samme grund." Han rystede blidt på hovedet, og grinede kærligt. Han lagde godt mærke til at hun kiggede nedover hans krop. Han gjorde bare intet ved det. Men han smilede drillende.
"Kan du lide hvad du ser?" Han så drillende på hende.

En let klukkende latter opstod ved hans sidste spørgsmål. "Tjah, du kan vel gå an til at være min Prins Charming uden en hvid ganger" svarede hun med et charmerende muntert smil spillende på hendes læber. Hun morede sig allerede i hans selskab og det var allerede inden hun havde hørt hans navn.
"Men kan jeg så få navnet på min Prins Charming? Eller hedder han bare Prins Charming"spurgte hun og sendte ham et venligt smil, dog endnu med et glimt i øjet. Alle piger elskede jo opmærksomhed fra drenge, og Clarice var ingen undtagelse. Men alle hendes flirts var stort set venskabelige og hun havde det fint med det. Hun pustede til et lok af hendes hår som var gledet ned foran hendes ansigt og kildede hende på kinden.

Frederik smilede charmerende. Han så roligt på hende, og havde en charmerende glød i de nøddebrune øjne. "Det er da altid noget." Han blinkede drillende til hende. Dette var da interessant. Han så lidt fremad. Det med navne var ikke altid noget han tænkte på... Men jaja.
"Han hedder bare Prince Charming." Han smilede drillende. "Mit navn er Frederik. Hvad hedder du?" Han så spørgende på hende.
Opmærksomhed fra piger var noget Frederik fik næsten hver dag. Han lagde dog ikke mærke til det så meget. Han var det man kunne kalde en scorekarl. Og, det var han stolt af.


//Kort svar sorry ^^

"Frederik?" gentog hun med et muntert smil, han lignede ikke lige en Frederik. I hendes hoved hed fyre som vidste hvad de havde at byde på, noget i retning af James. Måske var det mere fordi hun havde kendt en dreng for nogle år siden, med navnet Frederik, han havde været en genert lille nørd, som ikke kunne snakke med en pige uden at stamme. Clarice havde fundet ham noget så sød og hver gang hun hørte navnet tænkte hun; sødt.
Så derfor gjorde navnet ham død, sikkert ikke noget han helt ville bryde sig om hvis hun sagde det højt for ham. Hun stoppede pludselig op og smilede charmerende til ham, samtidig med at hun rakte en slank hånd frem for at gøre deres hilsen mere formel. Hendes mor ville have rost hende for den slags opførelse. "Jeg hedder Clarice"

Frederik var alt andet end en genert nørd. Frederik nikkede, og smilede charmerende. "Ja, Frederik." Han bukkede formelt for hende, men rettede sig op efter nogle sekunder. Han lagde hovedet lidt på skrå.
Hun var meget pæn. Faktisk... Så hun rigtig godt ud. Man kunne vel kalde hende en gudinde. Han sagde dog intet om det. Han smilede skævt.
"Clarice?" Han nikkede anerkendende. Han så på hendes hånd og tog imod den... Og dog... Han trak hende helt ind til mig. Han lænede sit ansigt lidt mod hendes med et charmerende smil spillende om læberne. "Et smukt navn, til en smuk pige." Hviskede han lavt. Han slap hendes hånd så hun kunne træde væk.

Clarice smilede da han gentog hendes navn, som hun havde gentaget hans. Hun havde altid været glad for hendes forældres valg af hendes navn, dog var hun ikke altid så vild med mellemnavnet.
Et kort sekund blev hun overrasket over at han trak hende ind til ham, dog voksede der hurtigt et charmerende flirtende smil frem på hendes læber. "Jamen dog" sagde hun fortryllende charmerende og blinkede med de lange sorte øjenvipper som hun besad.
"Prins Charmning er vidst ikke amatør" konstaterede hun med en drillende flirtende stemme og trådte ikke tilbage. Hun blev meget sjældent genert og der skulle noget til før hun rødmede. Hun var vant til drenges opmærksomhed og påfund for at få hende opmærksomhed, hun var dog ikke typen som blev besat af det og hendes eget udseende, da hun vidste at det var det som de gik efter.

Frederik havde det fint med sit navn. Han havde dog heddet noget andet inden han kom til shadow falls akademi. Joanathan, åbenbart. Men nu ville han altså hedde Frederik. Hans forældre var døde, deres valg betød intet for ham mere, og heller ej at han havde dræbt dem.
Han smilede uskyldigt og en anelse flirtende. Hans øjne havde en glød af charme over sig. Han blinkede drillende med det ene øje til hende.
"Amatør? Han er alt andet end det. Han er temmelig erfaren." Hviskede han charmerende. Da hun ikke trådte væk, lagde Frederik en arm om hendes ryg.
Han smilede flirtende, og charmerende.

Clarice kunne ikke hindre sig selv i at smile over det smil hun fandt på hans læber og samtidig kunne hans charme i hans øjne få et hvert pige hjerte til at hamre af sted. Hun elskede den slags, men alligevel den slags plejede at være for godt til at være sandt. Hun sagde ikke noget til at han lagde en arm om hendes ryg, og lod blot sit blik blive mere flirtende.
"Temmelig erfaren?"sagde hun og lod hendes stemme være skuffet og alvorlig på samme tid, selvom det kun var for at drille. "Det er jo ikke særlig charmerende at være en trussetrold" tilføjede hun og sendte ham et drillende blik og sendte ham et lille flyvekys. Hun havde altid ændret ordet trussetyv til trussetrold, det lød ikke så sejt igen.

Frederik fandt dette morsomt. Det var herligt at flirte med en der også havde lyst. Det nød han hver gang han mødte en der flirtede meget. Det var altid en fornøjelse. Især fordi han flirtede en del, især når han var følsesløs, som nu.
Frederik var ikke en der rødmede. Han havde aldrig rødmet. Det var temmelig umuligt at få ham til at rødme. Han lænede sit hoved lidt tættere på hende, ganske langsomt.
Han grinede lidt af det hun sagde.
"Trussetrold? Javel ja, den har jeg ikke hørt før." Hviskede han charmerende. Han smilede forførende af hendes flyvekys.
"Du er unik, clarice, ved du det?" Han så spørgende på hende og smilede forførende.

Clarice blinkede forførende med hendes øjne og var tydeligt god til at flirte. Men alle ville nu være god til det, så længe de ikke var genert anlagte. Hun lod ham komme tættere på uden at blive videre påvirket af det.
"Der er sikkert meget du ikke har hørt før og måske oplevet"sagde hun flirtende og lagde hendes hænder mod hans brystkasse. Hun kunne på ingen måder benægte at hans krop var god, et kort sekund blev hendes smil munter og skiftede derefter over til drillende. Han kompliment om at hun var unik, virkede ikke på hende og det gav hende kun lyst til at lege lidt med ham, da han samtidig virkede som en som kunne holde til det.
Med en let og elegant bevægelse snorede hun rundt, samtidig med hun gik ned i knæ og dukkede ind under hans arm som havde lagt om hende. En klukkende latter for lod hende, da hun kort kastede et blik hen over skulderen og sendte ham endnu et flyvekys, mens hun gik tilbage af den vej de var kommet fra.

Frederik var temmelig sikker på han havde fået hende på krogen. Dette skulle nok blive sjovt. Han smilede forførende, og havde stadig den charmerende glød i øjnene. Jeps, hun var unik. Men alle var unikke, så... Det .. Ja.
"Jeg har levet længere end du kan forestille dig, Clarice." Han grinede lavt. Hans blik blev forførende da hun lagde sine hænder på hans brystkasse.
Han hævede et øjnebryn over hendes drillende smil.
Han så undrende på hende da hun havde snoet sig ud af hans greb. Han rystede kærligt på hovedet over hende. Han smilede kækt... Og i næste sekund stod han foran hende.
"Hov hov? Hvem sagde du måtte gå?" Hviskede han charmerende og havde et drillende glimt i øjnene.

Clarice stoppede midt i et skridt og smilede muntert af det lille chok han gav hende, da han pludselig stod foran hende. "Ingen, men der var vidst heller ingen som sagde jeg skulle blive min kære Prins Charming" sagde hun drillende og smilede flirtende til ham.
Hun morede sig over ham og deres samtale, hun elskede at overraske drenge og lade dem kæmpe lidt for at opretholde hendes opmærksomhed. Hun gjorde det dog mest overfor fyre som Frederik, det var meget sjovere og de kunne som sagt holde til det. Deres stolthed døde trods alt ikke af at en pige eller to spillede hard to get.
Hun lagde armende over kors og ventede på hans næste træk, hun lagde hendes vægt på den ene fod og lod hoften skyde ud til siden, mens et charmerende smil prydede hendes læber og et forførende glimt skinnede i de blå øjne.

Frederik smilede skævt, og lagde armene over kors. Sandt, det var der ingen der havde sagt.. Hm.. Det måtte han huske at sige. Han lagde hovedet lidt på skrå, og trådte tættere på hende.
"Hm... Okay, du må ikke gå nogen steder." Han smilede skævt og charmerende. Han lagde hænderne ved hendes hofter, og smilede drillende. Han lænede sit ansigt ned mod hendes... Og i næste sekund stod hun med ryggen mod et træ og med ham foran sig.
Han kyssede hendes kraveben, og op til hendes kæbe. Han trak sig lidt væk.
Han kærtegnede hendes inderlår. Et forførende glimt var i hans øjne. Den ene hånd var ved hendes hofte som han kærtegnede blidt.

Clarice smilede forførende til ham. "Så må jeg jo hellere blive" sagde hun med et muntert smil , og vrikkede kort med hofterne, da han lagde hans hænder ved dem.
Hun skulle til at sende ham et af hendes sædvanlige flyvekys, da hun endnu engang kort blev chokeret, denne gang fordi hun pludselig stod med ryggen op ad et træ. Da han kyssede hendes kraveben, vidste hun at det var ved at blive lidt for sjovt til at hun ville lege med. Men at stoppe legen helt ville samtidig være kedeligt. Hun slog en let klukkende latter op, da han kærtegnede hendes inderlår. Hun flyttede benet, mens hendes forførende smil endnu lå på hendes læber. "Nu ikke for forventningsfuld min kære Prins Charming" sagde hun drillende, med et flirtende glimt i øjet. "Ikke alle piger sprede ben når du knipser"

Frederik smilede kærligt over at hun flyttede benet væk. Han grinede let over det hun sagde. Han lod hende snakke færdig.
"Hm... Nej, ikke alle. Men der er nogen der er villige til at smide tøjet for mig, og sprede benene." Hviskede han charmerende, og grinede let.
Han lagde en hånd om hendes ben, det ben der var flyttet væk fra ham, og trak langsomt hendes ben rundt om hans liv for at se hvad hun sagde til det. Det forførende smil var der stadig, og den charmerende glød i øjnene.
"Men, jeg elsker en udfordring, så du gør det ikke lettere for dig selv, prinsesse." Han smilede drillende. Han kyssede hendes hals, og langsomt op til hendes læber, så hun havde stadig en chance for at stoppe ham, hvis det var det hun ønskede. Han ville dog stadig presse på.
"Men inderst inde vil du jo gerne..." Hviskede han mod hendes læber hvis hun ikke havde stoppet ham. Stadigvæk hvis hun ikke havde stoppet ham, pressede han hans læber mod hendes i et inderligt kys.

Clarice frygtede ham ikke og heller ikke det at han nu var kommet så tæt på hende. På en måde var det jo rart, det var lidt tid siden hun rigtig havde flirtet med en ung mand.
Hun klukkede en fin dæmpet latter, da han kyssede hendes hals og førte hans læber op mod hendes mund, hun drejede hovedet er par få millimeter, da hun sådan set ikke ønskede at kysse med ham.. endnu.
"Måske.."hviskede hun forførende da han lagde an til at kysse hende, hendes mundvig gled op i et muntert drillende smil, da et blad fløj op fra jorden og lige præcis nåede at glide end mellem deres læber i det sekund han trykkede hans mod hendes. Det var sjældent hun brugte sin magi, men når den kunne bruges til drillerier i disse situationer gjorde hun gerne brug af dem.

Frederik var ikke en hvis stolthed blev såret bare fordi en pige legede kostbar. Han gav bare ikke op, men nægtede at ligne en idiot. Det var der hans attitude, og væremåde når følelserne var gemt af vejen virkelig bare hjalp. Så det at hun flyttede sit hoved nogle få millimeter betød ikke alverdens for ham. Han grinede bare lavt, og charmerende.
"Måske? Søde, jeg ved jo at det betyder et stort ja." Han smilede drillende, og havde hvisket charmerende. Han tog bladet væk inden hans læber ramte det. Han rystede kærligt på hovedet over hendes trick, og tog sit hoved lidt smæk. Et skævt og forførende smil spillede om hans læber.
"Du gør det slet ikke lettere for dig selv." Han kørte nogle fingre igennem hendes hår, blidt og kærligt. "Sådan en smuk pige burde slet ikke gå alene i skoven." Hans fingerspidser kørte pirrende ned af hendes hals. "Men, hvis du ønsker at lege kostbar, kan jeg jo sagtens finde en anden at have som underholdning." Han så drillende på hende.
Dette var underholdning for ham. At hun legede sådan kostbar... Det var noget han elskede. Når piger legede kostbar havde det altid endt med at han vandt. Derfor gav han ikke så let op ved denne pige.

”Lettere for mig selv? Skulle dette da være svært?” spurgte hun med et muntert forførende smil spillende på hendes læber. Hun kunne lide ham, også selvom hans type nok ikke lige frem skrig på fremtidsplaner, men man skulle jo have nogle venner og han kunne jo blive hende flirt-ven.
Smilet blev en smule mere kærligt af hans pirrende berøring af hendes hals. Hun måtte dog give ham, han vidste lige hvordan han skulle gøre, desværre var Clarice ikke en pige som sådan faldt for en fyrs flirten, i starten ville den kun underholde hende. ”Men hvis en smuk pige ikke burde gå alene i skoven, burde du gå en tur med mig, så jeg ikke går alene. Men selvfølgelig hvis du vil finde en nemmere så kan du jo bare lade mig gå alene igen” sagde hun flirtende og pustede ham stille i ansigtet med læberne formet som et lille o. Hun løftede den ene hånd og trak den gennem håret, da hun havde en fornemmelse af at det muligvis var blevet lidt rodet. Hun lod hånden falde igen og rystede svagt på hovedet så det kunne falde på plads.

Flirt-venner... Ja, hvis man troede Frederik var sådan en type man flirtede hist og pist med, tog man grueligt fejl. Han fik det han ville have, og så ignorerede han dem ellers bare. Pænt sagt, han med dem væk som om de var beskidte, og ødelagte trøjer. Brugte gamle trøjer. Ellers undertøj. Ja, man kunne også beskrive dem som undertøj.
"Lad mig sige det på en anden måde; jo mere du spiller kostbar, jo mere vil jeg gøre dig blød i knæene." Svarede han drillende, og lagde hovedet uskyldigt på skrå.
Han grinede lavt.
"Hm... Du skal da bare være kostbar, hva?" Han hævede et øjnebryn. "Sikke en skam, du har lige mistet al din skønhed." Han gav slip, og trådte væk fra hende da hun pustede ham i ansigtet. Ikke fordi der var noget galt med det. Han ville bare se hvordan hun reagerede på at han trådte væk fra hende. Han smilede skævt, og forførende.