Oh ... Hello. Who are you, young lady? ~ Lissette

//er lidt langsom svarer nemlig over mobil xD

Et lidt kærligt smil spillede om hans læber. Han rynkede panden lidt. "Komme af sig selv... Jeg ved ikke..." Han sukkede lavt. Han så blidt på hende. Han så lidt forlegen væk da hun blinkede til ham med det ene øje.
Han brummede lidt nydende over hun nussede hans ryg. Han åbnede øjnene, og så på hende. Han lukkede øjnene igen.
Frederik vendte sit ansigt mod hendes, og hvilede sin pande mod hendes. "Jo jeg skal..." Hviskede han blidt og smilede skævt.

//Det er helt okay //

Lissette gengældte blidt hans smil og klukkede lidt over ham. "Bare prøv," sagde hun blidt og smilede varmt til ham og kunne ikke lade være med at e lidt da han så væk og så lagde hun hovedet tilbage på hans skulder og sukkede lidt imens hun fortsatte med at nusse hans ryg. Hun så op på ham da han lagde panden imod hendes og hendes øjne blev lidt store da han var så tæt på. "Hvorfor?" spurgte hun blidt og smilede varmt til ham og prøvede at ignorere det faktum at han var så tæt på.

Frederik smilede skævt. Han sukkede lavt. "Okay da..." Han grinede lavt. En hæs og charmerende latter. Han begyndte tøvende at Kærtegne hendes ryg. Han trak vejret mere roligt.
Han så spørgende på hende da hendes øjne blev lidt større. Han trak hende lidt mere ind til sig. "Er der noget galt?" Han så spørgende og varmt på hende. "Fordi ikke alle kan gøre det du kan. Tak." Han lukkede øjnene.
Han så faktisk mere fredfyldt ud.

Lissette smilede over ham og rystede let på hovedet over ham. Hun nød faktisk hans latter og hun puttede sig mere ind til ham og rykkede sig ikke ud ad flækken da hun bemærkede at han begyndte at kærtegne hende på ryggen. Hun kunne bare mærke at han var blevet mere rolig, og det var dét der betød noget for hende.
Hendes kinder blussede mere op og hendes fregner blev mere tydelige. "Nej, det er der ikke," sagde hun lavmælt og smilede blidt til ham og kunne mærke hans ånde imod sit ansigt når han talte. "Jeg synes stadig ikke, at du skal takke," sagde hun med et lille grin og hendes kinder blev mere røde og hun smilede varmt til ham imens hun lænede sig ind til ham.

Det var en lettelse for ham ikke at være anspændt mere. Han krammede hende bare ind til sig. Dog ikke for hårdt, han ville jo ikke skade hende. Han følte trang til at beskytte hende, uden at vide hvorfor endelig...
Han smilede kærligt over at hun rødmede igen. Hun så nuttet ud når hun rødmede. "Sikker?" Han lagde så spørgende på hende. "Du rødmer igen." Han smilede skævt, og lidt charmerende. Han grinede svagt igen. "Det synes jeg." Han lukkede øjnene.

Lissette kunne ikke lade være med at smile over ham og måtte indrømme overfor sig selv, at det var rart at stå sådan med ham. Det var betryggende og hun endte pænt hurtigt med at lukke sine øjne og sukke stille imens hun blidt nussede ham på ryggen. Hun grinede lidt over hans smil og så ned med et lidt genert blik. "Det sker jo," sagde hun undvigende og smilede imens og nussede sin kind blidt imod hans skulder. "Jamen, så er det jo sådan," sagde hun med et blid latter og så op på ham med et varmt og blidt smil.

Det var hyggeligt. Altså, at stå sådan. Uden at han prøvede på noget. Rart. det var rart. Han sukkede dybt, ikke sådan at han var træt af noget, bare at han kunne lide det der sket.
Han smilede skævt, og lagde en hånd på hendes kind, dog stadig med en arm om hende. "Man rødmer ikke uden grund, Lissette." Han smilede lidt drillende.
Han så blidt og kærligt på hende. "Dejligt, jeg fik min vilje." Han grinede lavt.

Lissette havde aldrig prøvet 'sådan noget', hun var fuldstændig jomfru på alle punkter, hun havde ikke engang fået et børnehavekys. Så hvis han prøvede på noget, ville hun ikke vide det før det var for sent. For hun vidste jo ikke hvad der kunne ske. Hun kunne selvfølgelig godt forestille sig det, men hun havde aldrig prøvet det før, sådan rigtigt.
Hendes kinder var næsten lige så røde som hendes hår efterhånden og det blev kun værre kunne det det? da han lagde hånden imod hendes kind. "Lad mig sige det kort, jeg har aldrig haft nogen der er mere end venner, hvis du forstår," sagde hun kort for hovedet og kunne ikke få sine øjne væk fra hans. "Det gjorde vi vist begge," sagde hun drilsk og smilede skævt til ham.

Hvis han havde været følsesløs ville hun ikke være så tryg ved ham, han mente da hun var tryg... Det var han da sikker på. Ellers ville hun jo ikke være så tæt ved ham.. Han slukkede for de tanker. Det kunne være lige meget. Hvis hun ikke var tryg ved ham ville hun nok ikke stå så tæt. Eller, bare skubbe ham væk. Det ville han intet problem have... Lige nu.
Han vidste ikke helt om det var et godt tegn hun rødmede sådan. Han kærtegnede hendes kind blidt. "Jeg forstår." Han overvejede kort om han skulle træde væk, for at give hende plads. "Hvad fik du din vilje med?" Han så spørgende på hende med et skævt smil.

Lissette ville ikke gå fra ham, heller ikke hvis eller når han blev følelsesløs. Hun ville bare gerne være der for ham, uanset hvad der skete, som en god veninde, ikke som andet. Og det var sådan her hun viste sin varme og sit venskab. Hun var ikke forelsket i ham, af det hun vidste, for hun havde jo aldrig prøvet det før, vel?
Hun smilede lidt til ham og nikkede lidt til ham. "Godt," sagde hun blidt og smilede forsigtigt til ham, men ville ikke have at han gik væk fra hende, eller at han slap hende, for det var rart bare at stå der i hans favn. "Det er ligemeget," sagde hun med en lille hovedrysten og grinede lidt inden hun gemte ansigtet ind imod overgangen af hans skulder og hals.

Frederik sukkede svagt, og trådte væk fa hende. Han trak hætten over hovedet igen, og hænderne blev begravet i hættetrøjens lommer. Han så lidt på hende. Han rystede lidt på hovedet. "Okay." Han sparkede lidt til jorden. "Vi ses Lissette." Med bøjet nakke, og skjult af hætten gik han væk fra hende.
Hvorfor? Fordi han ikke forstod det. Han forstod ikke noget lige nu. Han sparkede til en sten, og sukkede igen.

Lissette så undrende på ham og sænkede så lige så stille sine arme og så kort lidt trist ud inden hun trak sig op igen og smilede let til ham. Hun rynkede let på brynet ved hans ord. "Hvorfor går du?" Spurgte hun lavmælt og så faktisk lidt såret ud og stod bare hvor han havde sluppet hende. Hun forstod det ikke og kørte en hånd igennem sit hår og sukkede over sig selv og stoppede sig selv inden hun begyndte at gå efter ham. Hendes skuldre sank og hun blev bare stående et kort øjeblik inden hun vendte sig om og gik tilbage imod hytterne.

//out xD

//Out xD

Nyt emne? ^^

Gerne, laver du ikke? Jeg er på vej hjem til kæresten, så det bliver lidt svært for mig xD

Arh damn xD

Kun hvis du kommer med sted :3

Hytterne? xD Svarer nok først en gang i aften ^^'

Okay ^^
Sender PM ^^